Fiskeri

- fangstgaranti

For Thyborøn Havn er fiskeri den største klart største aktivitet, der udgør lidt mere end halvdelen af den samlede omsætning på havnen. Der landes årligt fisk i Thyborøn for mere end 800 mio. kr. fordelt på ca. 4.500 landinger.

En meget stor og loyal hjemmehørende flåde af kuttere, kombineret med udenlandske fartøjer der jævnligt anløber havnen gør at der er en stabil tilstrømning af fisk både til Fiskeauktionen, fiskemelsfabrik og forarbejdning. 

Thyborøn Havn er med placeringen midt på den jyske vestkyst, hvor Limfjorden udmunder i Nordsøen, et ideelt landingssted for mange forskelligartede fiskerier. Selv når Nordsøen raser, og vinden i andre havne gør det umuligt at sejle ind og ud af havnene, er Thyborøns østvendte indsejling i Limfjorden mulig at anløbe selv i meget barskt vejr. Dette giver flere mulige havdage, da vejret på fiskepladserne sagtens kan være bedre end ved havnene.

Til et moderne fiskeri hører sig også hurtig adgang til kompetente og fleksible maritime servicevirksomheder. Der finder du hele palletten på Thyborøn Havn. Der er super service og stor kompetence med alt lige fra proviantering, reparationer af trawl og til større ombygninger i Danmarks tredje største dokkapacitet.

På denne side kan du vælge om du vil læse mere om konsumfiskeri, industrifiskeri eller transitfiskeri, samt finde mere information om Fiskeriauktionen og Fiskemelsfabrikken.

  • Vandstand Havnen13:34
    0.12 m
  • Middel Vindhastighed13:34
    8.4 m/s
  • Aktuel Vindretning13:34
    121°