Forsæt til indhold
Logo
Cargo Bulk 4055 Web

Biomasse Olivenrester

Kundeportræt om direkte levering af bulkgods fra skib til kunde

En sand duft af oliven i Sydhavnen

For første gang nogensinde er der blevet fragtet olivenrester ind over Thyborøn Havn. Det er første gang at DLG Group importerer olivenrester, og vi er stolte af, at det foregik på Thyborøn Havn.

IMG 4055 Cropped2
Cargo Bulk 4069 Web
Cargo Bulk 4063 Web

Godsaktiviteten på Thyborøn Havn er stigende og gennem året, bliver det til mange forskellige bulk godstyper, som kommer ind over Midt- og Vestjyllands erhvervshavn ved den danske Nordsøkyst. I år er det en fornøjelse at have lagt havn til en helt ny type bulkgods - nemlig restproduktet fra olivenolieproduktionen, også kaldet olivenpresserester, som nu får værdi i danske biogasanlæg.

Vi afvejer hele tiden, hvad der er mest forsvarligt og bedst økonomisk som transportmetode. Thyborøn Havn ligger strategisk rigtigt i forhold til vores lagre, derfor er det en helt optimal løsning at sejle godset ind over Thyborøn Havn og køre det ud derfra.
- Peter Linde Jensen, Produktchef Biogas, DLG Group.

De 4500 tons tørrede olivenpresserester blev fragtet ad søvejen som bulkgods direkte fra Sydspanien til Thyborøn Havn, hvor lastbiler kørte ind på kajen i Sydhavnen i alt 122 gange, for at blive læsset med det nye spændende gods og derefter fragte det videre til DLG Group´s lagre rundt om i Nord-, Nordvest- og Østjylland og ud til diverse biogasanlæg.

”Vi afvejer hele tiden, hvad der er mest forsvarligt og bedst økonomisk som transportmetode. Thyborøn Havn ligger strategisk rigtigt i forhold til vores lagre, derfor er det en helt optimal løsning at sejle godset ind over Thyborøn Havn og køre det ud derfra,” forklarer Peter Linde Jensen, Produktchef Biogas, DLG Group.

Også den store volumen har været afgørende i valget af transport. Med en fragtvolumen på 4500 tons er der økonomiske fordele i at benytte søvejen til transport.

Sydhavnen på Thyborøn Havn er meget let tilgængelig for lastbiler. De store åbne kajfaciliteter med 5000 m2 ekstra betonareal, som støder lige op til kajen, gjorde operationen meget enkel og ligetil.

Det var let for lastbilerne at køre i stilling på én lang række og skiftevis køre hen til godsfartøjet Kati i en lind strøm, for at få lastbilen læsset med de tørrede olivenpresserester. Hele losningen forløb glat og meget effektivt, og de 4500 tons tørrede olivenpresserester var blevet opdelt og transporteret videre i 122 læs på bare et par arbejdsdage.

”Det har kørt som smurt,” udtaler Peter Linde Jensen, Produktchef Biogas, DLG Group.

Det er første gang nogensinde at DLG Group importerer olivenpresserester. Olivenpresserester er et spændende restprodukt, som kan udnyttes til biogas. Med den grønne omstilling er der et stigende behov for biomasse, og alternative biomasseressourcer er nødvendige for at følge med den stigende efterspørgsel. Olivenpresserester er et sådant eksempel, og det er årsagen til, at DLG Group har tilføjet dette eksotiske restprodukt i deres biogas-relaterede produktprogram.

De tørrede olivenpresserester er for havnen en ny spændende godsaktivitet, som vi er meget glade at DLG Group har valgt at køre over Thyborøn Havn. …Og det var slet ikke dårligt at få drejet tankerne tilbage på den skønne sommer, med et par dages duft af oliven, i den barske efterårsvind.

Tak fordi i valgte Thyborøn Havn til denne spændende bulk godstransport, DLG Group.

Se mere om godsaktiviteterne på Thyborøn Havn

Publiceret d. 28. november 2018